PYG-SYS

PYG-SYS - SEGES Projektsitet
Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.
Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.

Det er formålet at opsamle data i realtid fra forskellige typer af sensorer på stiniveau og at forskerne anvender de opsamlede data til analyser af dyrs adfærd, som f.eks. liggemønstre, sociale forstyrrelser eller halebidning, samt udvikler algoritmer, der kan anvendes i alarmsystemer og beslutningsstøttesystemer.

De udviklede algoritmer testes i et beslutningsstøtteværktøj (DSS), hvor resultaterne kombineres med in-formationer fra de tekniske sensorer for aktivt at regulere klimaet og give tidlige advarsler om optræk til ændret adfærd inden de opstår, f.eks. svineri i stien, halebidning eller sygdomsudbrud, så en kommende hændelse kommer til at omfatte så få grise som muligt.

PigSys er et igangværende samarbejdsprojekt mellem 6 EU-lande. Projektet har især fokus på at forbedre klimaet i grisenes opholdszone ved at observere ændringer i grisenes adfærd og tilvækst og sammenholde det med sensormålinger af klimaet i stien. De fleste grise, der produceres i EU, produceres i stalde med kontrolleret klima. En af de vigtigste faktorer, der påvirker grisenes velfærd, er klimaet i deres opholdszone (dvs. temperatur og luft hastighed). Udover indvirkningen på grisenes tilvækst og fodereffektivitet har tem-peratur i grisenes nærmiljø også indflydelse på grisenes stressniveau og kan medføre negative adfærds-ændringer.

Udviklingen af metoder til opsamling af data fra sensorer i realtid giver grundlag for at kunne overvåge såvel dyrene som staldens tekniske anlæg. Overvågning af de tekniske installationer som foderanlæg, ventilation, vand og overbrusning er med til at reducere antal fejl, der kan påvirke grisenes nærmiljø og give adfærdsmæssige problemer. Overvågning af grisenes adfærd og produktivitet giver samtidig mulighed for at se grisenes reaktioner på eventuelle fejl samt opfange andre forhold, der påvirker grisene som f.eks. sygdomme, flytninger mv.

Deltagerliste ved møde
Danish farmers abroad
Undervisning KU
Foredrag, Christensen farms
Program
Foredrag, DC
Præsentation

© 2021 - SEGES Projektsitet